Gelli Print for øvede. 4 timer. Flyttes til senere på sommeren.
kr. 550,00
Gelli Print kursus for øvede
Vi bygger videre på de grundlæggende færdigheder med fokus på lag på lag teknikker.
Dette kursus er for dig, der allerede har erfaring med Gelli pladen og ønsker at løfte dine tryk til et nyt niveau. Vi dykker ned i de lidt mere krævende teknikker og eksperimenterer med mere komplekse lag-på-lag kompositioner.
Kurset indeholder:
- Fotooverførsel: Vi arbejder intensivt med det rette “håndelag”, der kræves for at overføre motiver fra magasiner og laserprint med perfekt resultat.
- Lag-på-lag teknikker: Du kommer til at arbejde med hvordan man opbygger dybde og komplekse fortællinger i det enkelte tryk gennem mange lag.
- Eksperimenter med materialer: Vi går i dybden med brugen af specialpapir som f.eks rispapir, japanpapir og silkepapir, og ser på, hvordan de forskellige kvaliteter interagerer med farven.
- Så “Slå hjernen fra – og inspirationen til!” og glæde dig til 4 sjove timer.
Jeg har alle materialer og lidt forplejning.
Så du kommer bare i noget tøj, som må få maling på sig og lyst til at eksperimentere.
Når du køber kurset skal du bare vælge “afhent i Galleriet” og gem din ordrekvittering.
Kurset finder sted i den gamle landsbyskole i Gl. Skørping, som i dag danner rammen om mit galleri, min mand Klauses Lydstudie og private hjem.
Adressen er: Bækkedalsvej 1, 9520 Skørping.
Galleriet ligger i hjertet af det naturskønne Himmerland, tæt på både Rold Skov og Rebild Bakker
Kl. 17 – 21
Tirsdag d. 9/6 2026.
Jeg glæder mig til at se dig. Kh Tine.
4 på lager











Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.