“DREAMSCAPES” TINE LILHOLT & KLAUS THRANE
En uforglemmelig oplevelse med Tine Lilholt på fløjter og harpe og Klaus Thrane på percussion og trommer!En koncert og forestilling, med nærvær, musikalitet, humor og en hel del livserfaring som ingredienser i denne specielle musikalske cocktail.
Siden TINE LILHOLT i 2007 forlod Lars Lilholt Band efter 23 år som fløjtenist, harpenist og meget andet, har hun helliget sig sin egen musik og sine malerier. Det har udviklet sig til en helt ny kunstform, nemlig; ”MUSIK – MALERIET”. Det vil sige, at et maleri får tilkomponeret et stykke musik, som beskriver stemningen og udtrykket i billedet.
Klaus Thrane, en af Danmarks absolut bedste og mest erfarne trommeslagere, har efter 28 år som trommeslager i Lars Lilholt Band, frisat sig selv. Han har produceret DREAMSCAPES, som er den DVD/CD, som er grundlaget for denne koncert. Koncerten med denne duo indeholder dog også andre kompositioner fra Tine Lilholts hånd, samt instrumentalnumre fra parrets rigt varierede musikalske bagland.
Duoen, som også privat danner par, kan kunsten at kommunikere gennem musikken og efterlader derfor til enhver lejlighed publikum i en stemning af nærvær, eftertænksomhed, afslappet glæde og let underspillet humor.
Koncerten giver en mulighed for at få åbnet vinduerne lidt til følelseskammeret. En anledning til at lade vinden hvirvle støvet rundt, så solen kan sende nogle stråler ind til de bagerste hylder, og kysse minder til live. Med Tines personlige fortællinger til hvert maleri opstår der en forbundethed med alle andre i rummet. Fordi vi kender alle til lige præcis de følelser, hvert stykke musik og maleri fremkalder.
Det er 2 meget erfarne musikere, der med sikker hånd, tager tilhørerne med på rejse.
Det siger andre om koncerten
Praktisk info / Booking
- KONCERTENS VARIGHED: 75 min. eller 2 x 40 min.
- Tlf. 21 46 60 37
- tine@tinelilholt.dk.
Da en del af koncerten er visuel, kræves det, at lokalet hvori koncerten foregår kan mørklægges.
Vi vil glæde os til at afholde en uforglemmelig koncert for jer.
Tine Lilholt & Klaus Thrane