DEN UNIKKE TRIO
Tina Siel : sang, Tine Lilholt: fløjter og harpe, Knud-Erik Thrane: klaver
Trioen består af Tina Siel, har sunget siden hun var barn, og er kendt for sin fløjlsbløde stemme, skønne fortolkninger af salmer og sange og sit altid gode humør.
Tine Lilholt er mest kendt for sine mange år som fløjtespiller m.m. i Lars Lilholt Band. Tine spiller både fløjter og harpe og er et geni til at finde ind i fløjtens sjæl i sine flotte improvisationer. Tine vil ligeledes ved denne koncert spille harpe, som hun nu mestrer og vil akkompagnere på dette svære instrument.
Pigerne vil blive professionelt understøttet af pianist Knud-Erik Thrane, som med sin indføling og smukke harmonier vil fuldende trioens ramme for en meget hyggelig og stemningsfyldt koncertoplevelse.
“Den Unikke Trio” har arbejdet sammen siden 2005, og har med succes rejst rundt i landet. Alle steder bliver der meldt om fulde huse, og gruppen har fået virkelig gode anmeldelser for at efterlade publikum i en “feel good” stemning. Trioen startede som en julekoncert Trio, men spiller nu hele året rundt, med et repertoire, som består af traditionelle danske, svenske, norske mere eller mindre kendte sange, instrumentalnumre, som kan være både lidt klassiske og nyere, samt egne kompositioner.
Praktisk info / Booking
Tine Lilholt:
- Tlf. 21 46 60 37
- tine@tinelilholt.dk.
Knud Erik Thrane:
- Tlf. 20 68 78 15
- thrane@events.dk
”Den Unikke Trio” har indspillet 2 cd´ er. En julecd ”Glædelig jul – fra os til jer” fra 2010, samt ”Tidens Gang” med forårs og sommersange fra 2014. Begge cd´er kan købes i Tine Lilholts web shop.